KØBENHAVN 22. MAJ 2013

Tøjhusmuseet er en del af Statens Forsvarshistoriske Museum . Museet er beliggende på Slotsholmen i København. Nærmere bestemt mellem Christiansborg og Søren Kirkegaards Plads i Christian 4.s Tøjhus fra 1604. Det er oprettet i 1928/37.

Museet er et kulturhistorisk specialmuseum for dansk våben- og krigshistorie. Tøjhusmuseet har en samling på flere tusind håndvåben og flere end hundrede kanoner. Hertil kommer en stor samling køretøjer – kampvogne, jeeps, lastbiler, motorcykler m.m. – og flyvemaskiner. Ud over alt dette har museet en enorm stor samling uniformer fra såvel Danmark som udlandet. Endelig har museet også store mængder af andre genstande beregnet til brug i krig.

Tøjhusmuseet har været under Kulturministeriets ressortområde siden 1960. Før dette lå museet under Krigsministeriet og Forsvarsministeriet . I 2004 blev museet lagt sammen med et andet forsvarshistorisk museum i København – Orlogsmuseet – som er beliggende på Christianshavn og formidler Søetatens og Søværnets historie fra 1500 til i dag. De to museer kom til at dele betegnelsen Statens Forsvarshistoriske Museum .

I Tøjhusmuseets gård lå efter 2.verdenskrig og indtil maj 2005 et af de fire kanonrør, der skulle til Tirpitz-stillingen , Det 111 tons tunge kanonrør blev flyttet til Museumscenter Hanstholm .

Kilde: Wikipedia

Den Sorte Diamant (eller Diamanten) i København er den nyeste tilbygning til Det Kongelige Bibliotek på Slotsholmen fra 1999. Bygningen er tegnet af arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen .

Bygningen har 450 lokaler og 800 døre, der kræver nøgler. Facaden består af 2.500 kvadratmeter sort granit ved navn Absolute Black, som er brudt i Zimbabwe og tilskåret og poleret i Norditalien . Granitstenene vejer 75 kg stykket. Glasvæggene mod læsesalene er fremstillet i Tyskland , de er 6 meter høje, 2,40 meter brede og 16 mm tykke. Hver enkelt glasskive vejer 576 kg.

Den Sorte Diamant indeholder først og fremmest publikumsfunktioner. I stueplan findes Café Øieblikket ^[1] og Restaurant Søren k ^[2] . Det er også i stueplanet, at bibliotekets brede kulturformidling foregår: Med udgangspunkt i bibliotekets samlinger er der regelmæssige kulturhistoriske udstillinger i Søjlesalen og Montanasalen , Det Nationale Fotomuseum udstiller med udgangspunkt i bibliotekets Kort- og Billedsamling, Museet for Dansk Bladtegning udstiller på Bladtegnergangen og Dronningesalen byder på et repertoire af klassisk musik.

Over stueplanet findes de egentlige biblioteksfunktioner. Udlånsskranken findes på den såkaldte udlånsbro, som to etager over den stærkt trafikerede Christians Brygge forbinder Den Sorte Diamant med den gamle biblioteksbygning Holm. Højere oppe i Diamanten findes en række specialcentre og læsesale. Publikumsfaciliteterne, heriblandt læsesale , er samlet i midten af Diamanten omkring det høje, lyse atrium , der løber i hele bygningens højde. Ud mod bygningens sider ligger kontorer og administration. Bibliotekets direktion har sæde øverst i bygningen.Kilde: Wikipedia

Oprindelsen til Kastellet, et forsvarsværk kaldet Sankt Annæ Skanse, blev grundlagt af Danmarks byggelystne konge Christian IV den 28. oktober 1624 .

Det var meningen, at der skulle have været bygget et slot, så kongen kunne søge tilflugt i Kastellet. Det blev dog droppet af økonomiske grunde.

Kastellet blev ikke færdig i Christian IV's regeringstid, og det blev Frederik III , som forstærkede skansen. Efter svenskernes belejring af København i 1658 – 60 , blev den hollandske ingeniør Henrik Ruse (senere Rysensteen) tilkaldt for at om- og udbygge skansen. Den fik navnet Citadellet Frederikshavn, men er bedre kendt som Kastellet. I modsætning til resten af Københavns voldsystem var Kastellet ikke kun rettet mod fjenden, men kunne også rettes mod byen. Kanonerne kunne vendes og pege mod kongens egne undersåtter.^[4] På 1600-tallet foregik militærvæsenets afstraffelser og henrettelser på Kongens Nytorv , men blev senere flyttet til Kastellet. Først i 1790 'erne forsvandt træhesten foran hovedvagten, og straffen "stå på pælen" (barfodet på spidse pæle) forsvandt, og spidsrod flyttede indendørs, fordi den afstedkom "idelige offentlige spektakler".^[5]

Kastellet forsvarede i 1807 bravt København mod englændernes angreb under bombardementet , men måtte overgive sig sammen med resten af byen. Kastellet blev som noget af det første besat under Tysklands besættelse af Danmark den 9. april 1940 , hvor tyskerne sprængte Norgesporten efter af være gået i land ved Langelinie . Det tjente derefter som tysk fængsel.

Renoveret 1989 – 99 vha. midler fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal .

Christen Købke ( 1810 – 48 ) malede mange af sine motiver i Kastellet, hvis mølle hans far ejede. Det er værker som i dag anses for verdenskunst. En del kan ses på Statens Museum for Kunst .
                                          

Kastellet fungerede desuden fra enevælden som Københavns militær- og statsfængsel.^[6] Arrestbygningen i Kastellet var bygget op til kirken med huller fra fængselscellerne ind til kirkerummet, så fangerne kunne følge med i gudstjenesterne .

Indtil flere prominente fanger sad i Kastellets fængsel. Det drejede sig især om fanger, der var anklaget for forbrydelser mod kongen eller Kongeloven . I 1676 blev Peder Schumacher Griffenfeld udsat for en fingeret henrettelse på kirkepladsen. Rigets engang mægtigste mand efter kongen knælede allerede, bødlen havde løftet sit sværd – da råbte en officer: "Der er pardon!" I stedet for at lide døden sad han fængslet i fire år, til han blev overført til Norge for videre soning.

I 1772 afventede Struensee i ca. tre måneder sin henrettelse i Kastellets fængsel , lænket til væggen bag gittervinduet til venstre for døren i bygningen Fortunstokken. Forhørene fandt sted i kommandant-bygningen, det gule hus i den modsatte ende af kirkepladsen.

Også Dr. Dampe har siddet her. Statsfanger sad på Kongens nåde . Kaperkaptajnen John Norcross , der blev fanget af Tordenskjold , flygtede så mange gange fra sin celle, at man til sidst byggede et tremmebur til ham i hjørnet af cellen. I sit bur tæmmede han mus , som gemte sig i hans hvide skæg .

I 1846 kom to fanger fra Guldkysten – høvding Adum og en af hans fæller. Den danske guvernør havde fået dem arresteret efter drabet på nabohøvdingens to små sønner, der havde nappet høvding Adum i hårene på hans lægge under et møde mellem de to stridende høvdinge. De to afrikanere gik ret frit omkring i Kastellet og samlede cigarskod op, klædt i høj hat og lang skødefrakke. I 1849 blev Guldkysten afhændet til England, og de to blev hjemsendt. På Nationalmuseet opbevares endnu den tromme , de havde overhældt med blod fra de to drenge efter drabene – sådan at drengenes sjæle skulle pines, hver gang der blev slået på trommen.^[7]

Efter enevældens ophør mistede Kastellet også sin funktion som statsfængsel. Det vedblev dog med at være militærfængsel langt op i tiden, senest sad værnemagtens befuldmægtigede, Werner Best , som fange i Kastellet i en periode efter 1945 .

Kilde: Wikipedia

Kastelskirken ligger inde i selve fæstningen Kastellet, og er både en helt almindelig sognekirke og Forsvarets kirke på samme tid. Der er gudstjeneste på alle søn- og helligdage kl. 10:00.
Indkørsel i bil fra Esplanaden gennem Kongeporten. Parkering : Se et kort.

I Kastels sogn bor der næsten 7000 mennesker – se Sogneoplysninger – Hertil kommer yderligere 25.000 mennesker, der arbejder i forsvaret.

Kastels sogn er ikke bare stort, hvad angår antallet af sognebørn, det er også meget stort i geografisk udstrækning. se sognets omfang her. Sognet har mange nybyggede områder og der bygges stadig. Se f.eks. planerne for udbygningen af Århusgadekvarteret i Nordhavnen.

MINDEMONUMENTET
                                       

Indviet på flagdag:

Den 5.9.2011 blev mindemonumentet indviet. Datoen var ikke tilfældigt udvalgt, for på den årlige Flagdag var det oplagt at indvie dette monument der er skabt med tanke på de som har bidraget i internationale missioner, og især de som aldrig vendte hjem igen.

I den måned der er gået siden indvielsen, blev vi mindet om at den vestlige verden siden den 11.9.2001 har ofret menneskeliv i bestræbelserne på at vinde over fundamentalisme og den deraf følgende terror.

10 året for terrorangrebet på USA, blev mindet over hele verden, og mindemonumentet kan siges at være et symbol på, at kampen mod terror også har involveret Danmark. Især indsatserne i Irak og Afghanistan har været store, og kostbare. Det ser man, når man lader blikket falde på sidste del af mindemonumentet.

Om man har en relation til et af de navne der står skrevet på murene eller blot betragter på afstand, bliver man overvældet af, at lade øjnene følge de navne som fylder monumentet. Navnene er skrevet i kronologisk rækkefølge, og giver dermed et konkret overblik over danske indsatsområder siden 1948.

De danske faldne:

Som udefrakommende fyldes man af en beundring for disse navne, og en form for ærefrygt, fordi man ikke kan lade være med at tænke på at deres død måske har været brutal. Det føles utroligt meningsløst at et ungt menneskes navn er foreviget på en mur, når vedkommende burde have været fuld af liv og fremtid. Man bliver overvældet af, at der foran en er navne på soldater og politifolk, hvis familier måtte acceptere at deres kære, valgte et job med en stor risiko. Man glemmer at næsten alle der rejser ud på mission kommer hjem igen, for en stund tænker man på de som ikke gjorde.

Det tjener monumentet til ære, at det ikke forsøger at fremstille monumentets navne som hverken ofre eller helte. Om man er tilhænger eller modstander af, at Danmark stiller sine soldater til rådighed i internationale missioner, så kan man opleve monumentet og dets udformning mens man danner sit indtryk. Det giver en stærk oplevelse, at fylde væggene med navne, frem for blot et mindesmærke eller et andet symbol, på den måde forstår man som beskuer, at der er tale om mennesker.

Monumentet fortæller en historie; Om fortiden, nutiden og fremtiden. Fortiden fordi alle internationale missioner Danmark har deltaget i, er nævnt, nutiden fordi man så klart og tydeligt kan se de liv som den aktuelle mission i Afghanistan har kostet, og fremtiden fordi der er gjort plads til flere navne på monumentet. Samlet set inddrager monumentet tilskueren i en væsentlig del af forsvarets historie; Den internationale del.

Kilde: Soldaternyt.dk

Garnisons Kirkegård blev efter dekret fra Frederik III udlagt som kirkegård i 1664, fra hvilket tidspunkt der har foregået begravelser, selvom den officielle indvielse først fandt sted den 13. juli 1671. Kirkegården blev benævnt ”Soldaterkirkegården”, og det var da også soldater, der blev begravet her.

I 1706 opførtes Garnisons Kirke ved den nuværende Sct. Annæ Plads og i 1723 skiftede ”Soldaterkirkegården” navn til sit nuværende navn, Garnisons Kirkegård.

I 1711 under den store pestepidemi blev det bestemt, at civile også kunne blive begravet på kirkegården, da det kneb med plads omkring kirkerne inde i byen. Der er begravet mange både militære ogcivile kendte på kirkegården.

Et afde mange karaktertræk ved kirkegården er de mange gamle grave, der stadig er i familieeje og krigermonumenterne over faldne i krigene 1848 – 1850 og 1864.Garnisons Kirkegård er en selvstændig, menighedsrådsdrevet kirkegård underlagt Hærens øverste myndighed.

Kirkegården skal indtil videre ligge til år 2150.