RIDDER AF DANNEBROG

Min farfar!

Levnedsbeskrivelse skrevet af min farfar Peter Christensen Kjær (1892 - 1969) forud for udnævnelsen til Ridder af Dannebrog den 7.12.1954.

Levnedsbeskrivelsen har jeg valgt at gengive via tekstbehandling i stedet for indscanning af den oprindelige maskinskrevne og lidt utydelige tekst.

Tekstens indhold er selvsagt ikke ændret!

__________________________________________  

Til  Ordenshistoriegrafen, Amalienborg.

     I henhold til allerhøjeste pålæg fremsender undertegnede politiassistent Peter Christensen Kjær, Sønderborg, der ved allerhøjeste rescript af 7. december 1954 er udnævnt til ridder af Dannebrogordenen af 2. grad underdanigst nedenstående levnedsbeskrivelse.

    Ved at nærme sig afslutningen af livets gerning i et omstridt grænseland, Sønderjylland, vækkes minderne fra brydningens tid indtil 1920 og tiden derefter med fuldbyrdelse af § 5 i Wienertraktaten, afstemningen den 10. februar 1920 og genforeningen. Født 1892 i de sønderjyske landsdele med påfølgende tysk skoleundervisning og retssprog blev vi allerede som børn medinddraget i kampen mellem Slesvigs to nationaliteter, Dansk og Tysk, lyttede til bedstefædrenes delagtighed i kampen på Dybbøl og begivenhederne omkring de tyske rigsdagsvalg.

    Skorstensfejere, præster og lærere var ivrige agitatorer for tyskheden såvel som amtsforstandere og tysk ansatte embedsmænd. Som modtræk blev der fra dansk side udvist større og større energi, forsamlingshuse opstod, frimenigheder blev dannet, mødesalene var fyldt med begejstrede tilhørere.  Idrætten og folkedanse samlede de unge i stort tal, ungdomsforeningerne samlede fulde huse. Mærkelig nok samledes danske og tyske sønderjyder sig om ringriderfester, som blev af holdt i købstæder og næsten alle landsogne. Hertug Ernst Gynther af Slesien, der i årene op til 1910 om sommeren opholdt sig på Gråsten Slot, var særlig interesseret i disse fester, hvori deltog ryttere i alderen fra 16 til 70 år. Havde rytteren beæret ham med en rundtur om Graasten Slot, mødte han på ringriderpladsen med det der på sønderjysk kaldes ballepunch, en blanding af  forskellige slags vine, rom og cognac i mælkejunkere, og hver rytter fik sit glas, og der blev udråbt et leve for ringridningens ædle sport. Festen varede i tre dage og sluttede med dans og anden forlystelse i alle danselokaler.

    Tyskland havde almindelig værnepligt. Vi mødte på session fra hele amtet en og samme dag. 1912 skulle jeg møde, blev taget til fodfolket og straks tildelt et bestemt regiment, nemlig nr. 18 i Østpreussen kendt fra kampene på Dybbøl 1864. Sønderjyderne blev fordelt over hele det tyske rige, og der skulle gode anbefalinger til for at komme til en nærliggende garnison. Tjenestetiden var to år, uddannelsen grundig og krævende med de store militære styrker, der lå op mod den russiske grænse. Sønderjyderne var på grund af deres almindelige kundskaber i forhold til østtyskerne velansete i den tyske hær og blev tidlig befalingsmænd eller fik tildelt særlige kommandoer.

    Med mordet på den østrigske tronfølger Franz Ferdinand og hans gemalinde i Sarajevo den 28. juni 1914 øgedes krigsspændingen. Den 1. august 1914 kl. 5 om morgenen kom mobiliseringsordren til den tyske hær og flåde. Dagen derpå erklærede den tyske kejser sig som værende i krig med Rusland. Den første verdenskrig var indledt. Mobiliseringen foregik i største hast, russerne havde overskredet grænsen. Jeg stod vagt på hovedvej til Køningsberg og kunne fra min post iagttage reservisternes afskedstagen med koner og børn. Længe blev de stående ved havelågen og så ud i den lyse nat i retning mod kasernen, nogle sang, andre græd. Politisk upålidelige blev indespærret som i Sønderjylland, men russernes hurtige fremrykning gav myndighederne andet at tænke på. Min deltagelse i verdenskrigen 1914 - 18 lå i Østpreussen, russisk Polen, i vest fra Somme til Flandern. Uden at komme ind på de i historien overgåede hårde kampe, hvori jeg deltog som delingsfører, afløser for kompagniføreren, samt haft en del særlige kommandoer, blandt andet som forbindelsesled mellem infanteri og artilleri, må jeg bemærke, at den lavere grad af disciplin under kampe og i faste stillinger ganske stille gik over i den villende og forstående disciplin med ganske få undtagelser til et kammeratskab mellem befalingsmænd og menige, der jo delte samme skæbne. De gange jeg har været med til at opgøre tabet af faldne og sårede efter hårde kampe, har vi altid mødt god forståelse fra franskmændenes side, når vi traf dem i ingenmandsland i samme ærinde.

    Revolutionen oplevede jeg i den belgiske hovedstad. Jeg havde vagt med en deling på banegården med kvarter på Paladshotellet. Den 11/11 1918 kl. 11.00 blev vi sammenkaldt og fik meddelt, at den tyske kejser havde abdiceret, og at vi var løst fra den aflagte ed. Arbejder- og Soldaterråd blev dannet, og det lykkedes ganske uventet dette at holde sammen på tropperne, hvilket hovedsagelig skyldes den forestående rømning af det besatte område under ledelse af generalfeldmarskal Hindenburg, organiseret forplejning og den indtrådte våbenhvile, der overskyggede alle besværligheder. Først skulle alle civile i administrationen afgå med tog under dækning af militære formationer. Derefter fulgte afmarchen for tropperne den 18/11 1918 i det herligste efterårsvejr.                                                                                                                                                                                                                                                                         Bortset fra nogle enkelte træfninger med organiseret belgisk modstand de første par dage foregik rømningen i ro og i sluttede formationer. Trods nederlag mødte tropperne, så snart grænsen var overskredet ved Herbestahl mod Køln, en festlig modtagelse. I byer som Solingen, Elberfelt osv. blev der holdt fest for soldaterne. Fra Hamm i Vestphalen fik jeg forbindelse med tog mod Sønderjylland, jeg fik min hjemsendelsesordre fra Arbejder- og Soldaterrådet og nåede hjem på min 26 årige fødselsdag den 8/12 1918.

    De hjemvendte soldater mødte med det lammede erhvervsliv og en masse russiske krigsfanger i arbejde rundt omkring en meget vanskelig, men forventningsfuld tid. Levnedsmidler var knappe og rationeringer utilstrækkelige. Med pas og en rød seddel fra den danske vælgerforening hentede .... her var der nogle ulæselige ord i afskriftet ....  i Vamdrup og i Faaborg, der var stor forventning efter sådan en tur. At se de mange rare varer fremstillet i butikker fristede os til at købe mere, end vi havde penge til, og vi måtte da sælge igen for at få penge til hjemturen. Der var nok af aftagere ved grænsen, særlig dem som ikke kunne få adgang til at købe nord for grænsen. Det var en mærkelig lovløs tid. På Als havde vi den muntre episode, at en tysk marinesoldat ved navn Toppf opkastede sig selv til præsident over republikken Als. Hans første proklamation var at opfordre borgerne til ved udsendinge overfor ham at udtale deres ønsker. Han kørte i militærbil til bankerne og beslaglagde beholdningerne, lod uddele ekstra smørrationer. Den kommanderende officer måtte møde hos ham og blev brutalt frataget våben og distinktioner. Efter tre dages forløb overtog Arbejder- og Soldaterrådet magten, og præsidenten blev sat på porten.

    Dette råd udstedte vidtrækkende befalinger, som med største sindsro blev overtrådt samme dag, de blev givet. Den tyske mark blev snart værdiløs, kommunerne fremstillede nødpenge med dansk tekst. Den 23. august 1919 kom de danske spejdere til Sønderborg. Som modtræk holdt tyskerne møde ved det forhenværende tyske mindesmærke på Dybbøl, og et tysk marineorkester spillede på rådhustorvet. Endelig den 10. januar 1920 trådte Versaillestraktaten i kraft, og den 20. januar var sidste frist for tyskernes rømning. Den Internationale Kommission med Charles M. Marling trådte til, og dertil udpegede sønderjyder trådte ind som gendarm. Uniform var hue og kappe og udrustning sidevåben og karabin, kendetegn et armbind med C. I. S. Den 22. januar 1920 blev vi sat til tjeneste ved modtagelse af den franske Alpejægerbatallion i Sønderborg. Afspærringen blev totalt brudt, i broget mængde gik det over Kong Frederik VII’s gamle pontonbro op til kasernen.

    Tjeneste som gendarm gik med at holde igen på hamstring og smugling i alt for stor udstrækning. De forberedende møder til afstemningen forløb i nogenlunde ro, ligesom der på selve afstemningsdagen ikke forekom uroligheder ad alvorlig art. Den 5. maj 1920 modtog vi en dansk garnison på Sønderborg havn, også da blev al afspærring brudt, men ingen uroligheder opstod. Den 15. juni 1920 trådte jeg ind i det under rigspolitichefen sorterende sønderjyske ordenspoliti. Overgangen var vanskelig. Nogenlunde kendt med det tyske stod vi over for at skulle indføre dansk administration, men ved hjælp af kriminalpolitiet fik vi det til at glide. Modtagelse af H. M. Kong Christian X på den hvide hest ved grænsen er og bliver for os, trods tjenesten var krævende, et uforglemmeligt minde, ligesom H. M.’s modtagelse af de sønderjyske pige i røde og hvide dragter i Kongeskansen på Dybbøl for os er en uforglemmelig begivenhed. Glæde og tilfredshed med afstemningen og genforeningen opvejede dyrtid og vareknaphed og gjorde polititjenesten med mange møder og fester let og behagelig. At det var en fordel, at det sønderjyske ordenspoliti var rekruteret udelukkende af sønderjyder er uomtvistelig. Den overvejende del var tidligere tyske befalingsmænd med krigserfaringer bag sig og havde fået rigelig undervisning i at undergive sig den fornødne disciplin. De var kendt med borgernes indstilling over for offentlige myndigheder.

    I 1926 blev jeg indkaldt til kort øvelse ved 18. landstormsbatallion som sekundløjtnant. Erfaringer fra krigen blev gennemgået og vi fik samtidig et indblik i vort forsvar og samarbejdet udbygget. Nyt for os var dannelse af partier til landstings-, folketings- og byrådsvalg m.m.. Vi kendte kun to partier - dansk og tysk, som vore fædre havde talt så meget om.

    Med tyskernes besættelse af vort land ændredes polititjenesten væsentlig. Samtidig med tjenesten udførelse foregik uddannelse af hjælpemandskab i luftbeskyttelsestjenesten, uddannelse af udrykningsdelinger med formål at optræde i sluttede formationer af forskellig art, vagt under overflyvninger og opgørelser af skader efter bombenedfald ved luftkampe samt senere hen bevogtning af flygtningelejre.

    Forholdet inden for politietaten har siden min ansættelse 1920 ændret sig derhen, at hver mand kan arbejde under friere forhold, men kræver til gengæld bedre forståelse og vilje til tjenestens udførelse og at enhver leder ved sin egen person danner et forbillede for sine undergivne.

 

Underdanigst

P. Kjær

Politiass. 

Jeg henviser endvidere til følgende link "Min sønderjyske slægt" med adressen www.rasmussenweb.dk/aner/familygroup.php?familyID=F102&tree=tree1
Dannebrogordenens ridderkors! Der findes flere slags ordener og typer

Min farfars curriculum vitae trykt i "DE KONGELIGE DANSKE RIDDERORDENER OG MEDAILLER" udgivet af forlaget LIBER 1960).

Forkortelser se nedenfor.

Kjær, Peter Christensen, politiassistent (R. 7/12 1954) (Ty.J.K.2. 1916) (Ty.S.Æ. 1916); f. 8/12 1892 i Nybøl Sogn, Åbenrå-Sønderborg amt, søn af karetmager Asmus Kjær og hustru Therese Cecilie f. Clausen; g. 13/5 1915 m. Anna Sofie K., f. Volf; udd. v. landbrug, aftjent værnepligt 1912, deltaget i verdenskrig I 1914-18, avanceret t. feldwebel og forrettet tjeneste dels s. delingsfører og dels s. kompagnifører og stabssergent, såret 1915, gendarm u. den internationale  kommission i Sønderjylland 1920, politibetjent i det sønderjydske ordenspoliti i Sønderborg s.å., sekondløjtnant v. 18.landsstormsbataillon 1926, overpolitibetjent 1931, politiassistent af 2. grad 1944; u. besættelsen deltaget i modstandskampen i Jylland (tilsluttet politigrupperne); i 1 periode medl. af best. f. og kasserer i Sønderborg Politiforening, tilsynsførende m. D.F.V.S., Sønderborg s. 1957, kontorbestyrer f. Dansk Samfund, Sønderborg s. 1957, næstform. i Boligforeningen af 6. December 1942, Sønderborg s 1952; tildelt Foreningen t. Dyrenes Beskyttelse's sølvmedaille 1928.

Adr. Ringridervej 44, Sønderborg.

 

Det betyder forkortelserne:

R. = Ridder af  Dannebrog

Ty.J.K.2 = Tyske jernkors 2. klasse

Ty.S.Æ. = Tysk ærestegn for sårede under krigen 1914 - 18

D.F.V.S. = De Forenede Vagt Selskaber