KORT HISTORISK RIDS 1864 - 1920

Sønderjylland 1864 - 1920: Under Preussen

Slesvig og Holsten blev i 1867 indlemmet som provins i Preussen. Slesvigholstenerne affandt sig med indlemmelsen, men de dansksindede nordslesvigere fastholdt deres sindelag. Indlemmelsen betød, at administrationen gennemgik en omfattende modernisering, og at den sønderjyske administration udviklede sig i særlig retning. I 1920 blev der gennemført to folkeafstemninger, der førte til, at Nordslesvig blev genforenet med Danmark, mens Sydslesvig forblev hos Tyskland.

Historisk rids

Sønderjylland var efter 1864 en afsides udkant af det store tyske rige, og det svækkede den økonomiske ekspansion og medførte udvandring og langsom urbanisering. Landbruget blev mere intensivt og industrialiseringen begyndte, men slog dog kun fuldt igennem i Flensborg. Infrastrukturen blev udbygget med dampskibe, et moderne vejnet og især ved jernbaner.

Protester fra dansksindede

De dansksindede nordslesvigere (sønderjyder) protesterede i de første årtier efter 1864 energisk mod anneksionen.

Det skete på baggrund af paragraf fem i freden mellem Preussen og Østrig fra 1866, der foreskrev en folkeafstemning i de nordlige distrikter af Slesvig om en eventuel genforening med Danmark. Paragraffen blev imidlertid ophævet i 1878/79.

Nationalitetskamp

For at ruste sig til en langvarig nationalitetskamp organiserede den danske bevægelse sig fra 1880'erne i en række store og små nationale foreninger. Forbindelsen til Danmark blev styrket i takt med intensiveringen af myndighedernes forsøg på at fortyske Nordslesvig med tvang.

I 1888 blev tysk eneste undervisningssprog i folkeskolen, og staten indledte samtidig opkøb af landbrugsjorden for at sikre den på tyske hænder. Men den danske bevægelse kunne hævde sig. Den uafhængige bondestand, som var dens rygrad, holdt stand i jordkampen og beholdt sin afgørende indflydelse i det nordslesvigske samfund, fordi byerne kun voksede langsomt. Men efter århundredskiftet vandt tyskheden frem, især i købstæderne, hvor der opstod en tysk ledet arbejderbevægelse.

I Flensborg fik det fra midten af 1880'erne konsekvenser for danskheden, fordi dansksindede arbejdere her begyndte at stemme socialdemokratisk. Den flensborgske danskhed blev dog også svækket af sit tyske dagligsprog. Under 1. verdenskrig måtte også de dansksindede sønderjyder gøre krigstjeneste og over 5000 blev dræbt.

Folkeafstemninger i 1920

Det tyske nederlag og revolutionen i 1918 åbnede vejen for en genforening med Danmark. I 1920 gennemførtes to folkeafstemninger, der førte til dannelsen af den nuværende grænse. Den 10. februar stemte Nordslesvig sig med et dansk flertal på 75 % af stemmerne til Danmark. Den 14. marts stemte 80% af vælgerne i den mellemslesvigske afstemningszone derimod for områdets forbliven ved Tyskland. På begge sider af grænsen opstod derved nationale mindretal.

Den preussiske administration i Sønderjylland 1864-1920

I 1867 blev Slesvig og Holsten indlemmet i Preussen, og det medførte gennemgribende forandringer, som bragte hertugdømmerne et stort skridt fremad i moderniseringen, men som også brød med mange nedarvede forhold.

Den forældede forvaltning blev i løbet af få måneder afløst af et enstrenget statsapparat, selvstændige domstole og et udbygget kommunalt selvstyre. Kendskab til de særlige sønderjyske forhold er nødvendigt, hvis du skal arbejde med sønderjysk historie i perioden 1864-1920, men også i perioden efter 1920, for mange særlige sønderjyske forhold blev ikke afviklet efter genforeningen.