TUR 4: TÖNNING - LÜBECK 18.-19. APRIL 2012

Vicelin-Kirche St.Jakobi zu Bornhöved

Bornhöved

Planlagte steder som skulle besøges:

                                                   Tönning
                                                   Lübeck
                                                   Bornhöved
                                                   Sehested
                                                   Bismarckstatuen i Aschberg

Hansestaden Lübeck eller Lybæk er en af de tyske hansestæder beliggende ud til Østersøen cirka 60 kilometer nordøst for Hamburg. Byen er med sine 210.892 indbyggere (2008) den næststørste by i delstaten Slesvig-Holsten. Lübecks marcipan er kendt i hele verden.

Byen er placeret ved floden Trave. Den gamle del af byen er en ø omgivet af floden og kanalforbindelsen. Byen har en havneby, Travemünde, som ligger cirka 15 kilometer nordøst for den gamle del af byen. Navnet Lübeck kommer af vendisk Liubice (= elskelig).

Historie

Lübeck er kendt tilbage til Karl den Stores tid, og regnes som forbillede for den ældste byplan i Stockholm. Byen ligger på en gammel handelsrute fra Nordsøen op ad Elben og til den nærmeste flod, Trave, som løber ud i Østersøen. Der blev allerede i 1398 anlagt en kanal på strækningen Stecknitzkanalen.

Byen blev først grundlagt af grev Adolf af Schauenburg i 1143, og fra før af fandtes der en fæstning fra omkring år 1100 på stedet, rejst af den vendiske fyrste Cruto. Fra Helmolds Chronica Slavorum, sandsynligvis nedskrevet omkring år 1170, vides, at Henrik Løve fravristede grev Adolf herredømmet over den lybske halvø, efter at Lübeck var nedbrændt i 1157/58. Derefter grundlagde Henrik byen på nyt, sandsynligvis i 1159. I 1160 blev Lübeck bispesæde.

I 1188 tabte Henrik Løve byen, og Lübeck kom under de tysk-romerske kejsere. Derefter var Lübeck under Danmark fra 1203 til 1225, men kom i 1226 på nyt under kejseren. Det førte til en styrkning af det lybske byråd, som på egen hånd havde sluttet handelsaftale med Hamburg, afgjort spørgsmål om told, og stod for overdragelse af grunde i byen. Dermed kunne byrådet kontrollere, hvem der fik råderet over bygrunde, og medfølgende rettigheder og pligter. Lübeck regnes som det fremste eksempel på en selvstændig bystat i middelalderens Nordeuropa.

Lübeck havde hurtigt udviklet sig til at blive en af Nordeuropas mest velstående handelsbyer. Af vigtighed var en handelsstrategisk god position i Østersøen og i forhold til den tyske indenlandshandel, samt tilgangen til salt fra Salzgitter.

Efter at Visby var blevet erobret og ødelagt af Valdemar Atterdag i 1361, blev Lübeck den betydeligste af hansastæderne, og forblev gennem det 14. og 15. århundrede den førende by i Hanseforbundet, samt Tysklands næststørste by (efter Köln). I 1370 måtte Atterdag indgå en fredsaftale med Hanseforbundet ("freden i Stralsund").

Christian 3. besejrede under Grevens Fejde i 153436 byen, og dens indflydelse faldt herefter, fordi ummelandsfarerne gjorde hansestædernes monopol uønsket, hvilket sikrede Danmark-Norge støtte fra stormagterne i de følgende krige. Under Trediveårskrigen klarede Lübeck at forblive neutral og ret uskadet. I 1669 blev den sidste Hansedag afholdt, og Lübeck, Hamburg og Bremen indsat som forvaltere af Hansaens juridiske eftermæle og restformue.

I 1815 blev byen medlem af Det tyske Forbund, og i 1871 af Det tyske kejserrige. Ved Nord-Ostsee-Kanalens færdiggørelse i 1895 mistede byen en stor del af Østersøhandelen til Hamburg og Bremen.

Lübeck var en selvstændig bystat fra 1226 til 1937. Under Det Tredje Rige afskaffedes byens selvstændighed ved lov, idet den blev indlemmet i den preussiske provins Schleswig-Holstein, nu delstaten af samme navn i Forbundsrepublikken Tyskland. Natten mellem den 28. og 29. marts 1942 − natten før palmesøndag − blev Lübeck ramt af det første større britiske flådebombardement af en tysk by under 2. Verdenskrig. Der opstod betydelige skader i den gamle bydel, bl.a. brændte domkirken, samt Mariekirken med den berømte frise kaldet Dødedansen eller "Døden fra Lübeck". Det dannebrogsflag, lübeckerne i 1427 havde taget som krigsbytte fra Erik af Pommern, blev ligeledes ødelagt.

Enestående arkivmateriale var blevet evakueret til en saltmine i Sachsen-Anhalt, og havnede efter fredsslutningen dels i Potsdam og dels i Moskva. Længe anså man die Oberstadtbücher (kaldt sådan, fordi de stod i rådhusets øverste etage) fra 1284 og fremefter [6] som tabt, men i slutningen af 1980'erne blev arkiverne tilbageført til Lübeck.

Kilde: Wikipedia


Fotos: Helge og Tage