TUR 5: AARHUS - SKÆRING - HELGENÆS 11. NOV. 2012

Mindehøjtidelighed i Mindeparken, Aarhus, d. 11.11.2012

De fire sønderjyder!

"Danmark er dansk, og sproget er vort"

Mindesten over begivenhederne 1848 - 50, hvor general Rye efter at have kæmpet ved Aarhus mod de preussiske tropper trak sin styrke ud til Helgenæs, hvorfra han sejlede til Fredericia.

Mindesten over henrettede danske modstandsfolk. Står på henrettelsespladsen ved Skæring.

På stenen er indhugget navnene på de fem drenge, der på dette sted blev henrettet af tyskerne, og inskriptionen slutter med ordene "Kæmp for alt hvad du har kært".

"REJST TIL ÆRE FOR VORE FALDNE I DANMARKS FRIHEDSKAMP 1940-45". "DRENGE I DRENGE I SOM DØDE I TÆNDTE FOR DANMARK I DYBESTE MULM EN LYSENDE MOGENRØDE". KAJ MUNK 1943 HENRETTET 4.1.1945

"FALDNE I DANMARKS FRIHEDSKAMP"

Frokosten indtages ved Skæring.

General Rye's skanser ved Helgenæs.

Gravsten på den jødiske kirkegår i Aarhus. Vi nåede besøget, men det var mørkt.

Planlagte erindringssteder, som skulle besøges:
                                       
                                       Mindeparken
                                       Monumentet
                                       Ny mindesten
                                       Besættelsesmuseet
                                       Domkirken (var lukket!)
                                       Henrettelsespladsen i Skæring
                                       General Rye's skanser ved Helgenæs                        
                                       Den jødiske kirkegård i Aarhus

MINDEPARKEN

Dagen startede i solskin med mindehøjtidelighed i Mindeparken ved monu-mentet for de faldne danske i 1. Verdenskrig 1914-1918. Højtideligheden fin-der sted hvert år den 11. 11. kl. 11, som er tidspunktet for ratificeringen af Versaillestraktaten, og som var traktaten, der afsluttede 1. Verdenskrig.

Det skal her nævnes, at vi fire, som foretager disse ture, hver især har bed-stefædre, som deltog i 1. verdenskrig. Nogle kom hjem igen, andre ikke. Sønderjylland var som bekendt under tysk herredømme 1864 - 1920, og derfor skulle sønderjyske mænd udføre tysk krigstjeneste, selv om de var danske af sind, kød og blod.

Marselisborg Mindepark er et seværdigt udflugtsmål på grund af haveanlæg-gene og de kulturhistoriske elementer. Mindeparken blev indviet i 1925 og ud-gør ca. 15 ha.

Det var oprindeligt tanken, at parken skulle være et samlingssted for uden-landsdanskere, når de var på besøg i hjemlandet, men denne plan fik ikke fodfæste, bl.a. fordi Rebildfesterne fik stor tilslutning.

 


MONUMENTET

I 1934 blev monumentet indviet. Anlægget blev en realitet efter en længe-re proces med forskellige forslag til placeringen og udformningen, og det hele endte med, at der blev valgt et projekt af arkitekten Axel Ekberg og billed-huggeren Axel Poulsen.

Monumentet er en stor cirkulær mur, og indersiden af muren er beklædt med kalksten fra Euville i Frankrig. I kalkstenen er indhugget 4140 navne på faldne danske samt 4 relieffer, der andægtigt skildrer "Udmarchen", "Kampen", "Fre-den" og "Hjemkomsten".



Årets tale blev holdt af kommandør Erik Fage-Pedersen.

Talen er trykt i "SLESVIGEREN" og gengivet her: 



 

 
NY "HYLDESTSTEN"

Lige inden for indgangen til Mindeparken fra rundkørslen over for opkørslen til Marselisborg Slot er der i 2012 opstillet en "hyldeststen" for danske solda-ter i nyere tid.

Den nye hyldeststen har inskriptionen: ”Til ære for Danmarks udsendte - rejst af taknemmelige borgere 5. september 2012”.

Stenen er tænkt som en hyldest til dem, der er og har været udsendt siden 1948, og dem der er kommet godt hjem. På Kastellet i København er der et flot monument til minde om de faldne. "Så min personlige tanke er, at den her sten primært skal hædre dem, der lever, men ære dem, der er faldet", siger Sven-Erik Bolt Magnussen (initiativtager).

Hyldeststenen blev på Flagdagen afsløret af Grev Ingolf og Aarhus’ borgmester Jacob Bundsgaard ved en på én gang højtidelig, flot og festlig højtidelighed i Mindeparken. En faneborg med 24 faner var linet op, og omkring 300 civile og 150 soldater overværede afsløringen.




BESÆTTELSESMUSEET

Derefter fulgte et besøg på Besættelsesmuseet, som er beliggende i det tid-ligere rådhus (indtil 1942) og politistation (indtil 1983) bag Domkirken, og som fra 1944 var Gestapos hovedkvarter i Aarhus. Tidligere lå Gestapos ho-vedkvarter på kollegierne ved Aarhus Universitet, men de blev bombet af Ro-yal Air Force den 31. oktober 1944.

København har Frihedsmuseet, og Aarhus har et Besættelsesmuseum. Museet fortæller historien om besættelsen i Aarhus og de væsentligste begivenheder under krigen med en aarhusiansk vinkel. Det inkluderer bl.a. bombardemen-tet på Universitetet den 31. oktober 1944, havneeksplosionen den 4. juli 1944 og historien om en af Danmarks mest berømte stikkere, Grethe Bartram.

Et stærkt indtryk gjorde et besøg i de celler og kælderrum, hvor Gestapo for-hørte og torturerede modstandsfolk.

Museets hjemmeside er 
http://www.besaettelsesmuseet.dk/Dansk.htm





MINDESTENEN PÅ HJØRNET AF NØRREBROGADE OG TRØJBORGVEJ

Rytterstenen på Nørrebrogade (på hjørnet ved Trøjborgvej) til minde om den sidste egentlige krigshandling i Aarhus, nemlig rytterfægtningen den 31. maj 1849, hvor de talmæssigt underlegne danske dragoner slog de preussiske hu-sarer, hvorefter danskerne trak videre ud på Djursland. Se nærmere under afsnittet "General Rye's skanser ved Helgenæs".




MINDELUNDEN I SKÆRING - indviet den 17. september 1977

"Tidligt om morgenen torsdag den 2. dec. 1943 rullede en af den tyske værnemagts store lastvogne ud fra Århus arresthus (nu Besættelsesmuseum). Under "prærievognen"s pressenningdække befandt sig et antal bevæbnede tyske vagtsoldater samt 5 unge danske frihedskæmpere, for hvem denne morgen var den sidste. Ved 5-tiden var de blevet vækket i deres celler i det af tyskerne okkuperede ar-resthus med den besked, at deres benådnings-ansøgning var afslået, og at de af krigsretten afsagte dødsdomme nu ville blive eksekveret.

De havde haft besøg af en tysk feltpræst, havde været til alters og havde haft lejlighed til at skrive brev til de pårørende, og nu gik turen i morgen-mørket til "et eller andet sted i nærheden af Århus", hvor henrettelserne skulle ske. "Stedet" var det militære skydeterræn på Skæring Hede. Her døde Oluf Akselbo Kroer, Sven Christian Johannesen, Otto Andreas Konrad Manley Christiansen og Anders William Andersen, alle 4 fra Randers, samt Georg Mørk Christiansen, Århus."



GENERAL RYE's SKANSER VED HELGENÆS

General Ryes Skanser på sydsiden af den smalle landtange, som adskiller Helgenæs fra Mols, stammer fra Treårskrigen mod tyskerne i 1848-50. Under krigen måtte de danske tropper i maj 1849 trække sig tilbage op gennem Jylland. Tyskerne havde allerede besat Århus, så general Rye undgik byen og trak sine tropper ud til Rønde, som blev forskanset, mens opbygningen af befæstningen ved Helgenæs blev færdiggjort. Herfra foregik udskibningen til Fyn den 30. juni 1849 før det afgørende slag ved Fredericia den 6. juli 1849. Danskerne vandt trods store tab slaget, men mange, bl.a. general Rye, faldt.

Brigaden som foretog denne i Danmark ”verdensberømte” knibtangsmanøvre bestod af 6-7.000 mand samt omkring 1.500 heste. I alt var omkring 41.000 mand  indkaldt til krigen. Gennem Jylland forfulgtes general Ryes tropper af en tysk styrke på ca. 13.000 mand ud af i alt ca. 65.000. Frem til 1849 på-hvilede værnepligten kun bondestanden.

Skanseanlægget ved Helgenæs kom således ikke i direkte aktiv brug i forbindelse med Treårskrigens kamphandlinger, men sikrede, at general Ryes brigade nåede frem som forstærkning til slaget ved Fredericia.



Ryes skanser ved Helgenæs afskar fuldstændigt det godt 400 m brede næs i øst-vestlig retning. Skanserne stod færdige i 1849 og var forinden d. 19.9.1848 blevet inspiceret af Frederik VII.

På bakkens højeste punkt anlagdes en åben skanse, som med 6 kanoner kunne bestryge det lave land mod nord ved et evt. angreb. Herfra er der en fantastisk oversigt  over det omliggende landskab og hav. Mod vest - ned mod stranden - var et brystværn til 2 kanoner, og mod øst var Helgenæs aflukket af en zigzag-formet jordvold og palisade  med porte og i alt 4 kanoner til forsvar af den brede forstrand.

100 m syd for palisaden var yderligere 2 støttebatterier med 4 ekstra kano-ner, og her lå også de 3 barakker til indkvartering af de 600 mand, som gjor-de tjeneste på anlægget.

På begge sider af Helgenæs syd for skansen - ved Kongsgårde og Borup - blev der bygget broer til brug for udskibningen.



Oprindeligt lagde kongen navn til skansen, men efter slaget ved Fredericia blev ”Frederiksskansen” efterhånden erstattet med anlæggets nutidige navn ”General Ryes Skanse”. Til minde om general Olaf Rye blev der i 1924 opsat en mindesten  nedenfor skansen. Stenen er siden hen blevet flyttet op på selve skansen ved hjælp af 80 artillerister.

General Ryes Skanser er i dag et yndet udflugtsmål. Det arealfredede område er statsejet og administreres af Skov- og Naturstyrelsen v. Fussingø Stats-skovdistrikt.

På en klar dag er der en fantastisk udsigt fra skansen over det omliggende hav og landskab. I nord ses Mols Bjerge med de mange gravhøje omkring Trehøje, og lige nedenfor skansen forløber den såkaldte Dragsmur som et bredt og nu ret sammenfaldent og overvokset stendige. Fra flere sider har der gennem historien været fremsat teorier om, at Dragsmuren er rester af et gammelt forsvarsanlæg i forbindelse med, at Marsk Stig i 1200-tallet ejede Helgenæs, men dette har endnu ikke kunne påvises. Stendiget danner sogneskel mellem Vistofte og Helgenæs sogn og er måske bare en landskabelig markering af dette ejendomsskel.




DEN JØDISKE KIRKEGÅRD I AARHUS

Århus's jødiske kirkegård ligger på parkarealet foran Musikhuset (overfor Rådhusparken) ved hjørnet af Frederiks Allé og Thomas Jensens Allé. Den består af tre rækker grave med hver godt 20 gravpladser.
Begravelserne dækker perioden fra 1829 til begyndelsen af 1900-tallet.





Godt trætte og sultne blev aftensmaden indtaget på "Jacob's"!