Krigsfangegrave ved Løgumkloster

Krigsfangekirkegården ved Løgumkloster

 

"For ca. 20 år siden hørte jeg om krigsfangekirkegården ved Løgumkloster. Jeg kørte til Løgumkloster og mente, at jeg bare kunne følge skiltene, - men der var nu ikke nogen skilte. Jeg spurgte derfor en ældre dame, jeg kontaktede på gaden. Hun svarede: ”Jeg har kun boet her i 20 år, så du må hellere spørge købmanden!”. Så jeg gik ind til købmanden og spurgte kassedamen, en ung pige på omkring 16 år, der fuldstændig benægtede, at der fandtes en krigsfangekirkegård her på egnen! Jeg har boet her i 16 år og aldrig hørt om en sådan, men vi kan spørge købmanden”. Han vidste, hvor kirke-gården lå og fortalte mig det."
 

Hvad mindes?

 

Kirkegården blev anlagt i 1915, dvs. på det tidspunkt, hvor landsdelen var en del af det tyske rige, (grænsen gik syd for Kolding, Kongeågrænsen), og det var under den første verdenskrig. Tyskland var i krig med sine naboer, Frankrig, Rusland og England, og nogle af krigsfangerne derfra blev ført op til Løgumkloster, hvor de bl.a. skulle lave befæst-ningsarbejde i forbindelse med sikringsstilling Nord.

 

I 1915 var der plettyfus i lejren og næsten alle, som nu ligger begravet på kirkegården døde indenfor et par måneder samme år.

 

Mindes af hvem?

 

De tyske myndigheder begravede de døde fanger på en plads i skoven, ca. 70 russiske, belgiske og franske fanger.

 

Hvordan mindes?

 

Som det kan ses på billederne, har hver fange fået sin sandsten, hvori der er indhugget et kors og påført afdødes navn.

 

En fransk fange lavede et monument forestillende sejrsgudinden, der løfter en krans op i luften.

 

På monumentet står der: ”Til minde om soldater døde i lejren ved Løgumkloster forinden de allierede hæres befriende sejr”.Teksten er på dansk, fransk og russisk.

 

Dette monument, som en af fangerne opførte, forvitrede, så et nyt blev opført, og det er dette nye, der står der i dag. På toppen har den en hjelm, nærmest en romersk hjelm.

 

Mindes med hvilket formål?

 

Indvielsen af det genrejste monument blev bl.a. overværet af den franske ambassadør, der holdt en tale over de faldne franskmænd, der faldt i det ”danske Alsace”.

 

Man kan se der ligger en krans, fra mindehøjtideligheden d. 11.11.

 

En enkel grav ligger afsides inde i skoven. Her ligger en jøde beravet.

 

Disse krigsfanger blev sat til bl.a. afvandingsopgaver samt udlejning som arbejdskraft til de nærliggende gårde. En del af fangerne blev i landsdelen efter befrielsen, bl.a. blev en begravet sammen sine kammerater i 1965.

 

En enkelt sønderjyde, Peder H Nielsen, var krigsfange, fordi han havde forsøgt at desertere. Han kom i en strafbatallion i Spandau, hvor han var så heldig at møde en af sine gamle kammerater fra fronten som fangevogter. Han sagde: ”Hvis der kommer en udstationering, skal du forholde dig i ro, jeg skriver så dit navn på sedlen”!. Han har skrevet en bog om sine oplevelser, en barsk affære med fysisk tæv, hunger og uhygiejniske forhold, deciderede umenneskelige forhold.

 

Det er kun krigsfanger, ingen desertører, der er begavet der, og ifølge forfatteren blev krigsfanger behandlet bedre end egne landsmænd (desertører). Det kunne tyde på, at desertører blev behandlet meget dårligt.

 

I mange år lå gravpladsen upåagtet hen, nu er den skiltet, den er omtalt på Grænse-foreningens hjemmeside, på Tønder amts optegnelse over kirkegårde og jydefamiliens hjemmeside.