Dusen Düwels Warft

Kong Hans’ far fik Ditmarsken som len af kejseren i 1474, men intet er sket, så nu sy-nes kong Hans, at der skal gøres noget ved den frie bonderepublik Ditmarsken.

Ditmarsken er i forbund med Hamburg, Lüneburg og Lübeck. Kong Hans er hertug over Holsten, og det er som hertug, han angriber, dvs. det danske rigsråd skal ikke spørges, den danske adel får lov til at være med, hvis de vil. Det var der ikke mange, der ville.

Han lejer ”den sachsiske garde” under junker Schlentz, og hans hær blev ført af Hans Ahlefeldt med det gamle danske hovedbanner.

Grunden til felttoget var bl.a. også, at ditmarskerne havde hærget og plyndret i Holsten og Sønderjylland, bl.a. skulle de havde hæget og plyndret Ejdersted.

Ditmarsken kan stille en 6000 mand stor bondehær. Ditmarskens venner kan ikke komme til hjælp.

Den danske hær bestod af 10-15 000 mand.

14. februar går Hans ind i Ditmarsken og erobrer Meldorf, der bliver plyndret og ødelagt, og man regner herefter med, at det hele er overstået. Disciplinen slappes meget i erobrerhæren. Man har plan om at erobre hovedbyen Heide og drager af sted. De adelige, der regner med, at det hele er overstået, tager ikke rustning på, da kulde med sne og slud og skiftevis frost og tø gør en rustning ubehageligt at have på.

Vejen mod Heide går over Epenwörden, det meste af vejen går på geesten, men et stykke går ude i marsken, dvs. et sumpet areal. På denne lave marskvej fra Epenwörden ligger et par høje banker, det ene er Dusen Düwels Warf (de tusinde djævles varf). Her ligger ca. 500 mand, anført at bonden Wolf Isebrandt. Vejen var smal, elendig og bundløs, grøfterne var for nylig oprenset med pladder smidt op på vejbanen. Omkring 800 m længere fremme ligger en lille skanse bevæbnet med et par svære kanoner. Her skulle junker Schlentz have råbt ”Var dig bonde, for nu kommer garden” og affyret sine kanoner og prøver at storme skansen.

Ditmarskerne forsøger at angribe hæren ude fra marsken, idet de bruger deres spyd som springstokke og kaster dem ind i hæren, der ikke kan operere normalt på den snævre vej. Sluserne bliver åbnet, og Vesterhavet fosser ind og sætter marsken under vand. Der udbryder panik. Ditmarskbønderne, der kendte terrænet, sprang hjemmevandt rundt og huggede løs på hæren. Her skal Wulf Isebrand have råbt ”Var dig garde for nu kommer bonden”!

Mindesmærket er rejst år 1900, en kæmpe vandreblok med bøndernes sejrende tilråb. Den er lavet af arkitekt Wilhelm Voigt (1857 – 1916). Hans stil var historisk med korrekt efterligning, og han blev hjemstavnsarkitekt for Slesvig Holsten.