SANGE MED ROD I GRÆNSELANDET

I "SØNDERJYDSK SANGBOG" FINDES FØLGENDE SANGE:

Vedrørende tekster til de enkelte sange henvises til følgende website:

http://www.stevning.dk/arkiver/arkiv/104_20050424194019.pdf



SANGE:

Alssangen

Stevning sangen

Vort Als

I Synnejyllan der er æ føjt!

En lille sang åh synnejydsk

E Kukke

Vot synnejysk språch

Goj Awten, I Dræenge!

Nordals sangen

Syng mæ åh synnejysk

Skål for åll’ di godtfolk

En glaj dau

De vår en daw i høstens ti!

Kom og høe æ engel sønng

Å find dig en kærs't

Det er så køhnt, det er så dejle

Hvorfor di gammel vej’ er krumm’

En stoer dav

Glaj som skuld en mød' sin kjærest

En kuen må vi hå

Mosters Gravstenn

Der er så månne stie

Der er et land, af Herren rigt begavet

Som sang i juninætter

Sønderjylland er det bedste sted på jorden

Pær Kresjen

E ledde vette

Hvor en var baen

Oldmos seng

Sundevedsangen

Kjesten

E kokk´i Almstej

DYBBØL MØLLE

Mit Als

Af Østerhavets vove
en ø sig hæver skønt,
bekranset stolt med skove,
bevokset mildt med grønt.
Så sagte bølgen gynger
og luller den i ro,
og raske børneklynger
ved stranden lege fro.

Den ø er som en have,
hver kornmark er et bed,
de bønder flittigt grave
og lægge kornet ned.
Og om den have lukker
et hegn af nøddetræ,
der drengen går og plukker
sig lommen fuld i læ.

Løvtætte linde brede
sig over bondens tag,
her svalen har sin rede
og kvidrer nat og dag.
Og mellem træets grene
der titter æbler ud,
rødmossede og pæne
som bondens unge brud.

Det er så sødt at drømme
i denne haves skød,
hvor lune vinde strømme,
hvor rosen dufter rød.
Småfugle bor i skoven,
småblomster står i eng,
velsignelse bag ploven,
og rask er mø og dreng.

Den ø jeg kan ej glemme,
jeg stedse skuer den,
thi der, der har jeg hjemme,
did går min længsel hen.
Jeg elsker den så såre,
var verden mig tilfals,
og frit jeg måtte kåre,
jeg valgte mig et Als.

 

For en fremmed barskt og fattigt .....  

For en fremmed barskt og fattigt
er vort land, men rigt på minder
for dets børn og fuldt af skønhed;
her plovjernet guldhorn finder.

Østpå knejser over sletten
som en kæmpe Kloster kirke;
vestpå mindet stedse taler
om Hans Schacks og Rantzaus virke.

Skønt er landet; ingen hindring
standser blikket, når det vanker
over vidderne og henter
fred og ro til sind og tanker.

Her er skønt, når duggen perler
trindt i engens blomstervrimmel
under lærkens jubeltoner
fra den høje, lyse himmel.

Skønt, når solen går i hav
og farver enge gyldenrøde,
når langs gadens gamle huse
Møgeltønders linde gløde.

Nattens dybe stilhed brydes,
når de vilde svaner skrige;
hvem kan glemme fugletrækket
over Rudbøl sø og dige!

Skønne land! Dit strenge åsyn
kun den fremmede du viser,
dine børn du mildt tilsmiler,
elskte hjemstavn! Vi dig priser.

Sønderjyden har underlige vaner .....

Mel.: Det haver så nyligen regnet 

Sønderjyden har underlige vaner
Han er stiv han er stædig som en hund
Og forgæves der sittliche germaner
Sætter lås for hans pæredanske mund
Lære tysk vil han ej og han gør viel Geschrei
når en tysker vil hjælpe ham på vej

Hvorfor vil i dog ikke være glade
For det tyske Det lyder dog så flot
Hvorfor vil I ej sige Appenrade, Hadersleben
Ach ja du liber Gott
Grafenstein, Rothenkrueg bør I tage i brug
Kun på dansk må i tænke og i smug

Sonderburg Düppelmühle Insel Alsen
Der er wunderschöne Klang i disse ord
Og af grund til at få dem galt i halsen
Er der ikke det allermindste spor
Flaget sort rødt og hvidt bør I hejse ret tid
Tænk det sorte kun væk og det er dig

Ich bin ein Preusser, ja hvilken herlig tanke
Jeg med stolthed min pikkelhue bær
kan ej det få jert hjerte til at banke
er I ikke så står en ære værd
Deutsche sitte hohe wacht er for meget det sagt
Er die ganze Welt ej Deutschland underlagt

Syng blot Schleswig-Holstein Meerumschlungen
Brug som valgsprog det beskedne Gott mit uns
Hoch der Kaiser lad rulle over tungen
Tøm for Bismarck jert bæger ud til bunds
Straks den tyske gendarm med sin kraftige arm
Vil jer trykke ind til sin zünftig barm

Tysken haver sig nydelig forregnet
Han har ganz gewiss gjort regning ohne wirt
Sønderjyden til tysker er ej egnet
Han har endnu ej verdenssproget lært
Sehr famos er hans svar, jeg er dansk som min far
Og min søn bliver hvad hans fader var.